Vi startede Beiers Kød og Køkken for 8 år siden, som dengang var slagterforretning i et supermarked i Idestrup , senere som efterspørgelsen kom, købte vi bygningen på Nykøbingvej 213 i Horreby.
Køkkenet i Horreby danner i dag rammen om "mad ud af huset" konceptet. Køkkenet er, af flere omgange blevet udvidet med mere og mere køle- og fryseplads.Det fremstår i dag som et særdeles moderne køkken med mange faciliteter og muligheder.
I januar 2009 købte vi partnerskab i Stubbekøbing Slagtehus, det giver os en sikker og lokal levering af især svinekød til vores virksomhed. I oktober 2009 etablerede vi "gammeldags" slagterbutik i Vordingborg, butikken er placeret centralt i Vordingborg på adressen Gåsetorvet 5.
Her producerer vi mad ud af huset efter vores koncept med mange menuer til en lav pris. Alle menu'er er af meget høj kvalitet og tilberedt fra bunden af med gode råvarer. Alle kartofler til katoffelmosen er skrællet i hånden ! og når de er kogt blander vi sødmælk og smør i, for at få den bedste smag frem.
Konceptet i slagterafdelingerne går ud på at sælge frisk kød til lave priser, og det er igen mængden der gør, at vi kan gøre det billigt. Dagligt leverer vi også kød til flere supermarkeder og restauranter på Falster.
Med venlig hilsen
Helle & Niels Beier


